mandag den 15. september 2014

Higlights from August

I slutningen af juli ankom jeg til Melbourne Airport. Så blev det august og nu september, og så var der pludselig gået 60 dage af mit nye liv i Australien. 
Tiden er fløjet afsted... Jeg er dog lidt ærgerlig over, at jeg først opdaterer herinde nu, men som man siger: "No news is good news". 

D. 28. Juli havde jeg første skoledag. Det var helt vildt specielt at få så meget opmærksomhed på én gang. 
Det første jeg hørte, da jeg trådte ind i klassen, var: "Oh, is she the exchange student from France?" 
"No, I think she's dutch." 
De første 4-5 uger prøvede jeg så at forklare, at jeg er 'danish' og ikke 'dutch'.

Highlights from August 

Loch Sport Beach 

D. 2. August kørte jeg med min værtsmor og værtssøster til Loch Sport Beach, hvor jeg for første gang så levende (og døde) kænguruer. Det var helt vildt spændende! Endelig fik jeg muligheden for at se dem i virkeligheden, endda kun 2 meter væk. På vejen mødte jeg også emuer og cockatoos (hvide papegøjer med gul hanekam). 

D. 8. August kørte vi til "the Buchan Caves", hvor vi fik en rundvisning i to grotter. Udenfor så vi kænguruer, og på vejen hjem stoppede vi ved Lakes Entrance og nød den smukke udsigt.  


Lakes Entrance


D. 19. August fremførte jeg min Rotary Presentation for min Rotary Klub. Her fortalte jeg om, hvor jeg kom fra, min familie, mine interesser, Danmark - mit hjemland, min danske Rotary Klub, osv.



D. 22. August havde vi en "day off" fra skole, så jeg blev tilbudt at komme med til en by, der hedder Traralgon (så svært at udtale), med Hannah (udveksslingsstudent fra Østrig), hendes counsellor, hans kone og datter. 
På vejen derhen, var de meget interesserede i at lære danske ord, men det var lige før, at jeg selv skulle have et kursus, for jeg havde virkelig svært ved at huske de mest simple ting. 

Vi spiste lunch på restauranten 'Nandos' (virkelig lækkert), og gik derefter ind i et center for at kigge på tøj. Senere kørte vi til Seaspray Beach. Strandende er så flotte hernede med de farverige beach houses og det store, blå hav. 








D. 27. August havde vi en 'casual day', hvor vi ikke behøvede at bære skoleuniform.
I stedet var temaet 'on Wednesdays, we wear pink', hvor filmen 'Mean Girls' fyldte 10 år + indsamling til en skole i Bangladesh. 

D. 28. August var jeg blevet tilbudt at komme med på en camp (Licola Wilderness Village) sammen med Isis (Brasilien) og Hannah (Østrig), hvor vi fik tildelt jobbet som teamleaders for en flok yngre børn. Om aftenen gik vi ud i 'bushen' (bush walk) i mørket med stjernekastere. Da vi kom tilbage igen, drak vi MILO. Det er en form for kakaomælk, som alle de australske børn vokser op med. 

D. 29. August kørte vi videre til Forest Edge, hvor vi havde vores første Rotary Camp. Her fik jeg muligheden for at møde alle inbounds, outbounds og re-bounds. Jeg er en inbound, da jeg er kommet ind til Australien og alle dem, der skal ud til januar fra Australien er outbounds. Re-bounds er så dem, der er kommet tilbage fra udveksling. 
Det var helt vildt fedt, da vi alle havde noget til fælles, og vi blev hurtigt rystet godt sammen. Jeg boede på værelse med Ophelie (inbound fra Belgien), Monique (outbound til Belgien) og Georgia (outbound til Danmark). 

Pictures from the Rotary Camp 
Inbounds

From left: Mathieu (Canada), Luc (Switzerland), me & Ophelie (Belgium) 

Ophelie and I